Nyheder i Stald BM
Forsiden af avisenVores berider elev Adam Sparlund Olesen, havde stor succes ved hingstekåringen, hvor han deltog med sin egen springhest Unicorn`s Love me Tender.
Adam har redet ved Bjarne siden han var 11 år gammel, og vi har selv avlet Unicorn’s Love Me Tender, vi kan jo slet ikke få armene ned! stort tillykke til Adam, vi er så stolte af at have ham ansat hos os, og han viser flaget så flot frem.
Falsterbo Horse Show 2015Ditte Mikkelsen og Unicorn's Delicious opnåede i den indledende runde en flot 5. plads i 7 års klassen ved Falsterbo Horse Show i Sverige.
Dermed kvalificerede de sig til finalen, som blev afviklet søndag eftermiddag.
I finalen endte de på en flot 6. plads i et stærkt felt på 10 fantastiske ekvipager i finalen for 7 års dressurheste i Falsterbo igår.
Vi er pavestolte af både Ditte og Delicious og ser nu tilbage på en fantastisk weekend med masser af god ridning til Falsterbo Horse Show 2015. :)
FØLÅRGANG 2016 ER I STØBESKEEN
Vi ser frem til en dejlig stor årgang til næste år!
Vi har hele 5 RDH-hopper at ifole og arbejdet er i fuld gang.
Vores 3 dressurbetonede RDH-hopper insemineres alle med den nykårede avlshingst Hesselhøj Donkey Boy e. ERA Dancing Hit/Milan:
- Unicorn's Doritza e. Donnergraf/Ragazzo
- Unicorn's Romantica e. Blue Hors Don Romantic/Weltjunge
- Drudgaards Ginger e. Blue Hors Don Schufro/Admiral
Vores springbetonede hopper er følgende to RDH-hopper:
- Unicorn's Larissa e. Linaro/Corso, som ifoles med Casallco
- Dams dulcianea Carano/Racot, som ifoles med Royal Z II.
Vi glæder os allerede.
DITTE MIKKELSEN OG UNICORN'S DELICIOUS KLAR TIL FALSTERBODitte vandt i weekenden d. 20-21. juni MA1 og Prix Sgt. Georg i Grinsted rideklub med 7 års Unicorns Delicious.
"Hun bliver bare bedre og bedre" siger Ditte.
Det er fantastisk hvad de to har opnået sammen det seneste års tid.
Parret er udtaget af DRF til at ride i Falsterbo Horseshow i Sverige 9-12 Juli.
Vi glæder os til at følge dem deroppe.
7 års Unicorn's Delicious er af vores egen avl og er efter Blue Hors Don Romantic/Donnergraf.
ROM RIDEKLUB VANDT DISTRIKSMESTERSKAB I 11/13 HOLDSPRING I SPRING
Der var spænding til allersidste rytter i dette års mesterskab i distrikt 11/13.
Det var Holstebro Sportsrideklub og Rom Rideklub, der efter de to hovederunder lå helt lige, så de måtte ud i en omspringning. Her stod det igen helt lige ind til sidste rytter, som var Rom-rytteren Adam Sparlund Olesen. Han skulle ride en 0 runde for at hive sejren kom i hus, så det var spænding og nervøsitet hos både publikum og ryttere, som alle fulgte Adams ridt nøje.
Den unge rytter holdt hovedet koldt og leverede et både flot og hurtig fejlfrit ridt, og det udløste stod jubel hos de mange publikum.
Bjarne underviser pt. også Holstebro rytterne, da deres daglig leder Johanne Pedersen er på barsel, så han er meget stolt over alle rytternes fantastiske præstation i dette års mesterskab.
Rom rytterne var:
Laila Pedersen - Unicorns Love me tender
Laura Kamstrup - Moselunds pride
Kia-Maria Lønskov - Hoelgaards Braveheart
Adam sparlund Olesen - Diamond 2000 Z
Holstebro rytterne var:
Nadia Dahl - Tm Queenstown
Andrea Hummelshøj-Agerholm - Capitano
Kathrine Thatt-Jensen - C.L.S Corbatina
Tommy Christensen - Daylight T.C.
STORT TILLYKKE TIL ALLE RYTTERNE!
3 STÆVNER = 3 SEJRE TIL BJARNE OG UNICORN'S ROYAL DESIGNTil landsstævner hos Absolute Horses d. 27-31. maj vandt Bjarne og Unicorn's Royal Design MB1*. Det er flot i sig selv, men med denne sejre har Bjarne og Design nu vundet en klasse til de seneste 3 stævner de har deltaget i.
De to viser storform og vi glæder os utroligt meget til at se hvad fremtiden bringer for dem.
7 års Unicorn's Royal Design er af egen avl og e. Royal Z II/Linaro.
ÅRETS ANDET FØL ER KOMMET TIL VERDEN
Torsdag d. 18. maj kom vores andet og sidste føl i år til verden.
Endnu en dejligt hingsteføl og han har fået navnet Unicorn's Secret Romance.
Han er efter vores hjemmeavlede Unicorn's Romancia og Blue Hors Don Romantic, og med Weltjunge til morfar.
SÅ BLEV DET FØL-TID I STUTTERI UNICORN
Lørdag d. 9. maj kom årets første føl til verden.
Et skønt hingsteføl, som har fået navnet Unicorn's Royal Champ.
Han er efter Dam' Ducinea og Royal Z II, med Carano til morfar.
VI VENTER SPÆNDT PÅ ÅRETS TO FØL
Skrevet d. 8. april 2015
Stutteri Unicorn venter i år to føl.
Vores hoppe Unicorn's Romancia e. Blue Hors Don Romantic/Weltjunge er ifolet med Skoven's Rafael,
mens Dam's Dulcinea e. Carano/Racot er ifolet med Royal Z II.
Dam' Ducinea, der tidligere har gået MA spring, har vi sammen med Erik Dam fra Velling, Ringkøbing.
Vi venter spændt på, at føllene melder deres ankomst - Dulcinea er sat til d. 30. april og Romancia d. 6. juni. :)
VORES UNGE OG LOVENDE KONKURRENCEHESTE VISER GOD FORMSkrevet d. 4. april 2015
Lidt video med vores lovende konkurrenceheste fra påskestævnet i Viborg 2.-4. april 2015
Unicorn's Royal Design - 7 år efter Royal Z II/Linaro
MB1*Diamond 2000 Z - 6 år efter Diamant de Semilly/Feinschnitt I v.d. Richter
LA2** Ditte Mikkelsen & Unicorn's Delicious e. Blue Hors Don Romantic/DonnergrafUNICORNS DELICIOUS ER NU A-HEST I DRESSURSkrevet d. 29. marts 2015
Ditte Mikkelsen og Unicorn's Delicious har haft en forrygende weekend ved landstævnet i Hedensted d 27.-29. marts.
Fredag blev de nr. 3 i MA1 med 68,75%,
lørdag nr. 2 i Prix St. Georg med 70,79%
og søndag blev de igen nr. 2 i PSG med 68,73%
Lidt statistik....-
Delicious har startet i alt 28 gange og har fået sløjfer i de 22.
Ditte havde sin første start på hende 19/4-2014 i LA4, hvor de vandt med 72,9%
Siden er det blevet til 14 starter - de har fået sløjfe i de 13 af dem.
Unicorn's Delicious bliver først 7 år d. 7/5-2015
så man må sige, at deres samarbejde og præstation er helt fantastisk.
"Hun er simpelthen en dejlig hest, det er en fornøjelse at arbejde med hende, og hun yder altid sit bedste" siger Ditte.
GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR!Skrevet d. 24. december 2014
Stald BM og Stutteri Unicorn ønsker alle en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.!
Vi håber alle nyder julen med familie og venner. Vi glæder os til at se hvad året 2015 vil bringe af nye og spændende oplevelser.
Vi ses i det nye år. :)
STORT TILLYKKE TIL DANTIA OG DIESEL!En måneds tid inden Herning i år, fik vi en henvendelse fra en kunde i USA, som gerne ville til Danmark og finde sin nye dressurhest. Vi aftalte, at hun skulle komme til Danmark og så ville vi hjælpe hende med vejledning, samt afprøvning af nogle af auktionshestene, som ville komme under hammeren til auktionen i Herning.
Vi fandt frem til nogle stykker, som hun var interesseret i, men det endelige hammerslag faldt på den 3 år gamle Diesel, som på daværende tidspunkt kun havde været redet ca. 10 gange.
Det blev aftalt, at Diesel skulle uddannes hos os og når han var klar, skulle han afsted til sin nye ejer i USA.
Vi kunne desværre ikke selv tage over og aflevere ham, da Bjarne netop havde gennemgået en hjerteoperation på det tidspunkt, så vi sendte vores beriderelev Marie W. Poulsen og vores gode ven Peter Jensen afsted med Diesel. Det blev en super oplevelse for alle parter.
Vi er stadig i kontakt med Dantia hver uge, og hun er meget glad for Diesel, danske heste og den danske ridning generelt. Hun spørger jævnligt "When are you guys coming over here?", så vi håber på, at vi kan tager over og besøge hende og Diesel engang i det nye år.
Det glæder vi os enormt meget til.
Stort tillykke til Dantia og Diesel, der, som man kan læse i artiklen, allerede har stor succes på konkurrencebanerne.! Vi er meget glade for, at vi kunne hjælpe Dantia i sin søgen efter en dejlig dansk dressurhest.
Læs artiklen "Dansk auktionshest med succes i USA" fra www.ridehesten.com her
UNICORN'S DELICIOUS - FRA UNGHEST TIL DRESSURSTJERNE
Skrevet d. 2. december 2014
Da Unicorn's Delicious, som 3 års kom hjem fra unghestelogi hos en af vores gode venner/avler, hvor vi har mange af vores ungheste gående, indtil de bliver gamle nok til, at vi kan tilride dem, viste hun fra først dag, at hun havde noget helt specielt i sig. Vi havde hende løs i hallen og trods det, at hun var både langhåret og uden muskler, viste hun talent. Bjarne åbnede en flaske rødvin den aften og sagde, at det var fordi vi skulle fejre, at vi havde avlet en fremtidig stjerne.
Som 4 års var hun allerede godt på vej og blev udtaget til Herning og ligeledes som 5 års forsatte hun med at give en forsmag på hendes evner, da hun høstede mange sløjfer med vores tidligere beriderelev Marie.
Nu er hun 6 år, og trænes og rides af Ditte Mikkelsen og sammen har de to allerede indtaget MB-klasserne og landsstævnerne i forrygende stil.
For et par uger siden var de til landsstævne på Blue Hors, hvor de opnåede placering i 3 klasser ud af 3 mulige:
7. plads i MB1 med 67,9%,
4. plads i MB2 med 71,58%
3. plads i MB3 med 70,81%.
I den forgangne weekend var de så afsted igen. Denne gang til landsstævne i Sportsrideklubben Aalborg, hvor de var helt fantastiske og uovervindelige - og stod som vindere af begge de klasser de startede:
1. plads i MB1 med 71,94%
1. plads i MB2 med 73,42%.
Vi er enormt stolte over det, de to indtil nu har opnået og det er dejligt at vide, at Delicious' fremtidige dressurkarriere er i de bedste hænder hos Ditte.
Vi glæder os utroligt meget til at følge de to i fremtiden.
Det er ubeskriveligt, når avlsarbejdet giver oplevelser som denne og vi glæder os over, at vi har mange nye, spændende Unicorn-heste på vej frem.
MB1*-SEJR TIL BJARNE OG UNICORN'S ROYAL DESIGN
Med kun 0,01 sekunds forskel ned til nærmeste konkurrent, vandt Bjarne og Unicorn's Royal Design i går MB1* til B-stævne i Ikast Rideklub. Design er rigtig godt springende for tiden og det er vi selvfølgelig rigtig glade og stolte over.
Diamond Z 2000 har også været rigtig godt springende til B-stævnet i Ikast. Torsdag blev han og Bjarne placeret, som nr. 2 i LA2** og de blev også placeret i fredagens LA1*.
Det er altid fedt med gode resultater og vi er glade for nu at have et par "nye" heste med på landsstævne-niveau.
NYE BOKSE GIVER LEDIGE PLADSER I STALD BM NETOP NU
Bjarne er kommet sig 100% over operationen i maj og er tilbage i sadlen og i stalden for fuld tryk.
Dermed er Stald BM også helt oppe at køre på fuld styrke.
Vi har udvidet stalden med 4 nye bokse og det gør, at der netop nu er ledige pladser i Stald BM.
Vi står klar, sammen med vores dygtige team; 4. års beriderelev Martin, 5. års beriderelev Laila, samt rytter og groom Kia, til at hjælpe dig og din hest.
Skal du have din hest tilredet, uddannet eller solgt, er du meget velkommen til at kontakte Janni på tlf. 4043 0919 og høre mere om hvad vi kan tilbyde dig og din hest.
UNICORN'S ROYAL DESIGN TILBAGE PÅ SPRINGBANEN MED STIL! Skrevet d. 25. september 2014
Efter et halvt år som dressurhest på fuld tid med Kristine Søgaard-Mundbjerg som rytter, er Unicorn's Royal Design tilbage på springbanen med Bjarne i sadlen.
Det seneste halve år har hun været lånt ud til Kristine, som har redet en masse dressur på hende og sammen har de redet flere C-stævner og opnået placering.
Kristine rider hende fortsat i dressur til dagligt, mens Bjarne nu er begyndt at springe på hende igen.
Bjarne og Designs comeback må siges at være yderst succesfuldt: De har haft 4 starter i LA1* og LA2** indenfor 9 dage. Alle runder er gennemført fejlfrit og det er blevet til 3 placeringer. Det må siges at være mere end godkendt.
Design (som er 6 år og efter Royal Z II/Linaro og nært beslægtet med Unicorn's Royalisto) nyder tydeligvis at være tilbage på springbanen og vi gælder os meget til at se, hvordan hun udvikler sig fremover.
VIDEO:
Videoen er fra LA2** i Herning i søndags, hvor de opnåede en 4. plads. MB-SEJR TIL BJARNE OG BLUF VAN DE WOLFSAKKER I BILLUND!Skrevet d. 20. august 2014Bluf van de Wolfsakker var super fin i weekenden, hvor han vandt en MB springklasse til C-stævne i Billund. Bjarne er ved at finde formen igen.
Se deres ridt her FANTASTISK KÅRINGSWEEKEND FOR STALD BM!
Skrevet d. 4. august 2014
4 ud af 4 hopper klargjort hos og fremvist af Stald BM, blev i denne weekend kåret i RDH ved Dansk Varmblods hoppekåringer på Vilhelmsborg og i Ikast Rideklub - ikke mindre end to af dem blev fløjhopper!
Med til lørdagens hoppekåring på Vilhelmsborg havde vi én 3 års hoppe:
Logo’s Facet e. Fürstenball/Blue Hors Don Romantic, som er avlet hos og ejer af Stutteri Logo v. Jette Fries.
Logo’s Facet opnåede kåring i RDH og endte som en flot nr. 4 på holdet af 3 års hopper.
Til søndagens hoppekåring i Ikast hvad vi 3 hopper til fremstilling, hvilket resulterede i to fløjhopper!
Dagens bedste 3-års hoppe blev Limonium e. L’Espoir/Solos Landtinus, avlet af Sussi Koldby og ejet af Lola Kragh. Limonium blev således kåret i RDH og udtaget til Eliteskuet.
Dagens bedste hoppe i gruppen af ”4 års og ældre hopper” blev 4 års hoppe Firona e. Ampere/C-indoctro, avlet af G. Talsma, og ejet af Tommy Nisgaard. Firona opnåede således også kåring i RDH.
Udover det forrygende resultat med to fløjhopper, havde vi endnu en hoppe med, som opnåede kåring i RDH:
3 års hoppe Toccata e. Tailormade Temptation/Michellino avlet og ejet af Inger Margrete Thoustrupendte som en flot nr. 3 på holdet for 3 års hopper.
Stort tillykke til alle avlere og ejere med de flotte resultater!
3 års fløjhoppe Limonium e. L’Espoir/Solos Landtinus, avlet af Sussi Koldby og ejet af Lola Kragh3 års RDH hoppe Toccata e. Tailormade Temptation/Michellino avlet og ejet af Inger Margrete Thoustrup
AFSKEDS- OG VELKOMSTFEST
Skrevet d. 4. august 2014
Fredag d. 1. august holdt vi sommerfest i Stald BM for at få sagt godt farvel og tak til vores tre "gamle" ansatte og velkommen til vores 3 nye. :)
Ca. 40 personer i form af familie, venner, forretningsforbindelser og andet godtfolk var mødt op for at sige både farvel & på gensyn og goddag & velkommen. Vi havde en rigtig god aften!
Endnu en gang farvel og tak til Marie Witt Poulsen, der nu fortsætter sin uddannelse hos Per Skjærbæk, Nicolai From, der fortsætter sin uddannelse hos Morsø Rideklub og Renée S. Olsen, der bliver boende i Lemvig for at studere.
Velkommen til 5. års elev Laila Pedersen, 4. års elev Martin Korsbæk og Kia-Maria Lønskov, der er ansat som groom og rytter.
NY 5. ÅRS BERIDERELEV I STALD BM!Skrevet d. 28. juni 2014Laila Pedersen, der netop har bestået sin trænereksamen og dermed bliver 5. års elev efter sommerferien starter i Stald BM pr. 1. august.
Hun kommer fra en elevtid i Århus Rideklub.
Vi glæder os til et godt samarbejde.
STORT TILLYKKE MED TRÆNEREKSAMEN TIL MARIE WITT POULSEN! Skrevet d. 20. juni 2014Vores 4. års elev Marie Witt Poulsen var til eksamen mandag og tirsdag i denne uge, med det mål at bestå trænereksamen og kunne gå videre til de sidste to år og dermed berider eksamen.
Målet blev nået og Marie bestod og er nu exam. træner og skal til august fortsætte sin uddannelse ved et andet lærested.
Tirsdag aften da Marie kom hjem til Rom, holdt vi et lille surpriseparty for hende med grillpølser og kage, for at fejre den flotte eksamen. Vi takker alle fremmødte, for det flotte fremmøde.
Vi kommer til at savne Marie i Stald BM, men ønsker hende stort tillykke med eksamen og held og lykke i fremtiden.
3. FØL I ÅR - UNICORN'S SUMMER ROMANCEStutteri Unicorn's 3. og sidste føl i år kom til verden en dejlig varm sommerdag et sted imellem kl. 13 og 15.
Kl. 13 kom en af pigerne i stalden for at ride - på det tidspunkt var der to føl på den store græsfold, sammen med hopperne - da hun kørte hjemad igen kl. 15 var der tre.
Vores unge avlshoppe Unicorn's Romancia havde klaret det hele selv i dette tidsrum - føllet var både ren og tør, oppe på benene og i gang med at die - så bliver en foling ikke meget nemmere.
Det fine, røde hoppeføl har fået navnet Unicorn's Summer Romance og er efter Skovens Rafael/Blue Hors Don Romantic.
MESTERSKABSSUCCES PÅ MORS! Janni Thermann og hendes hingst Thing's Phazati de Coeur blev søndag d. 1. juni nr. 2 i Distriktsmesterskabet i dressur for seniorer i distrikt 11/13. :)
2. FØL I ÅR - UNICORN'S SUPER HEROVores 2. føl i år kom til verden natten til d. 1. juni og har fået navnet Unicorn's Super Hero, efter en lidt kompliceret foling.
Da alarmen var gået og vi kom over i stalden kunne vi se, at der kun var én hov på vej ud. Janni måtte træde til som jordmoder, for at finde det andet ben. Det lå bukket tilbage under hovedet på føllet - i bedste supermand-stil - deraf kom navnet Super Hero. Resten af folingen gik uden problemer og et lækkert hingsteføl kom til verden.
Unicorn's Super Hero er en super dejlig hingst e. Skovens Rafael/Donnergraf, fyldt med spillopper og ballade.
1. FØL I ÅR - UNICORN'S CLICHÉÅrets første føl kom til verden d. 6. maj.
En ganske ukompliceret foling, der gik helt som den skulle.
Det blev et dejligt, langbenet hoppeføl e. Chandler/Linaro,
som har fået navnet Unicorn's Cliché, inspireret af det danske bidrag til det Europæiske Melodi Grandprix 2014. :)
NYHEDER FRA STALD BM PR. 15. MAJ 2014
Tusind tak for alle tanker og beskeder i forbindelse med Bjarnes hjerteoperation.
Han blev opereret d. 8 maj og alt er gået som det skulle.
Alt kontakt i forbindelse med heste i træning/tilridning skal i den kommende tid gå igennem Janni på tlf. nr. 4043 0919.
NY BERIDERELEV PR. 1/6
Vi har pr. 1/6 ansat 3. års beriderelev Martin Korsbæk. Vi glæder os meget til forestående samarbejde.
Udover Martin, har vi stadig 1. års elev Nicolai From og 4. års elev Marie Witt Poulsen, samt rytter/groom Renée S. Olsen. Så Stald BM kører stadig på fuld tryk.
UNICORN'S ROYALITY SOLGT TIL USARoyality er født og opvokset hos os. Han er efter legendariske Royal Z II og vores avlshoppe Unicorn's Larissa e. Linaro.
Han er ud af samme mor-stamme som Unicorns Royalisto, som har flere placeringer i S.
Har en helsøster som er solgt til Norge, som er placeret internationalt til JBK stævnet i 2013 som 6 års i 135 cm
Vi ønsker ham og hans nye ejer held og lykke i fremtiden. :)
UNICORN'S DELICIOUS UDTAGET TIL BRUTTOTRUPPEN TIL U-VM I DRESSUR I VERDEN!Unicorn's Delicious e. Blue Hors Don Romantic/Donnergraf og hendes nye rytter Ditte Mikkelsen har allerede fundet melodien sammen og blev ved udtagelsesstævnet på Vilhelmsborg udtaget til UVM-bruttogruppens træningssamling.
Vi er utroligt stolte som avlere og ønsker Ditte stort tillykke med resultatet.!
NORDISK MESTERSKAB 2014!
Vi er nu hjemvendt fra NM og det har været nogle helt fantastiske dage og en rigtig stor oplevelse, at være med til Nordisk Mesterskab, som blev afviklet under Drammen Springtour 2014.
Bjarne og Unicorn's Royalisto startede fantastisk godt ud torsdag, hvor de sprang "Gold Small Tour 1.35 cm." De red to fejlfrie runder, hvilket rakte til en placering som nr. 12.
Fredag gjaldt det "Big Tour NBC Team Competition 1.40m presented by CodMarine" - også kaldet NM for hold. :)
Her endte den danske landshold desværre på en 4. og sidste plads. Bjarne og Royalisto var bedste dansker ekvipage, med 4 fejl i første runde og en fejlfri runde i anden runde.
Lørdag var fridag og bød bl.a. på et hyggeligt familietræf imellem Unicorn's Royalisto og Unicorn's Royal Diva. De er begge efter Royal Z II - og derudover er Divas mor halvsøster til Royalisto. Som 4 års solgte vi Diva til Norge og nu, som 7 års går hun internationalt og var også til start i Drammen.
Søndag var det finale dag i det individuelle Nordiske Mesterskab "Gold Big Tour Grand Prix 1.45m presented by CodMarine". Her fik Bjarne og Royalisto desværre 12 fejl.
Alt i alt har det været en fantastisk tur, med en super godt springende Royalisto, som vi, som altid, er meget stolte af! :D
Familietræf i Drammen:
Unicorn's Royalisto & Unicorn's Royal Diva
Bjarne og Unicorn's RoyalistoBJARNE OG UNICORN'S ROYALISTO UDTAGET TIL NORDISK MESTERSKAB!!De fantastiske resultater i Herning og de mange gode ture og stabile præstationer til de øvrige stævner som Bjarne og Royalisto har deltaget i det seneste år, har nu udløst intet mindre end en udtagelse til Nordisk Mesterskab i Norge d. 24.-27. april.!
Det er en kæmpe stor glædelig overraskelse og vi glæder os helt vildt til at skulle af sted. Det bliver en fantastisk oplevelse!
”HERNINGS HURTIGSTE MAND" VISTE TOPFORMBjarne og Unicorn’s Royalisto viste topform i Herning, med ikke mindre end to sejre og en 6. plads i de tre Big Rounds de deltog i. ”Herning 2014” blev det hidtidigt bedste stævne for Bjarne og Royalisto og vi er stadig helt overvældede og stolte over de oplevelser weekenden har budt på.
Euforien var efter torsdagens sejr på et punkt, som vi troede var det højest mulige. Vi var helt vildt glade og stolte over, at Bjarne og Royalisto havde vundet en klasse i Herning, hvor konkurrencen altid er hård og omgivelserne helt specielle og udfordrende for hestene. Men fredag steg euforien alligevel til nye højder og vi kunne slet ikke få armene ned, da Bjarne og Royalisto leverede et fantastisk ridt, i en utrolig hurtig tid. Speakerens kommentar ”Det er vanvittigt Bjarne”, beskrev situationen meget godt. Det var virkelig vanvittigt! Lørdag gjaldt det igen en Big Round og denne gang i metode B1. Hovedrunden blev redet flot og fejlfrit og derefter var spændingen intakt i BM-lejren. I omspringningen blev det desværre til 4 ærgerlige fejl, da en misforståelse på vej til sidste spring resulterede i en volte, men glæden var alligevel kæmpe stor efter klassen, da der ikke var nogen tvivl om, at Bjarne og Royalisto var klassens hurtigste, hvis de havde været fejlfrie, samtidig med, at Royalisto sprang helt fantastisk, trods højt tempo og meget små og snævre vendinger. Han stod for presset og viste hvor fantastisk en springhest han er.
Det har været en kæmpe oplevelse for Bjarne og Royalisto, at ride disse klasser i Herning i år. Stemningen i arenaen var fantastisk; masser af glade mennesker, en veloplagt speaker og høj musik. For mange heste en udfordrende atmosfære, men Royalisto tog det utroligt flot og lignede en, der følte sig hjemme. Selv da Bjarne lørdag inden hovedrunden, blev præsenteret som ”Hernings hurtigste mand” og fik et kæmpe bifald, forblev Royalisto helt rolig og var bare klar til at komme i gang. Han var super oplagt og sprang med kæmpe overskud og kapacitet.
Læs artikel fra dag 1 herLæs artikel fra dag 2 her AUKTIONENS DYRESTE HEST - DAM'S DUSTAIRE SOLGT FOR 500.000 KR.”Herning 2014” gav flere store oplevelser for os i Stald BM. Vores beriderelev Marie Witt Poulsen red sølvmedaljehoppen Dam’s Dustaire i DV’s forårsauktion og endte med at få en af de helt store oplevelser med hjem. Dam’s Dustaire blev auktionens dyreste hest med en salgspris på 500.000 kr. -solgt til Stald Sølyst v. den finske landsholdsrytter Mikaela Lindh og Poul Fabricious-Bjerre.
Vi fik Dustaire ind i tilridning, som 3 års og hun viste lige fra starten stor kapacitet og kvalitet. Vi har stået for hele hendes uddannelse, hvor Marie har redet hende til Eliteskue, DSA, Championat og C-stævner, hvor de har vundet den 3 klasser de har startet - med helt op til 74%.
Det har været en stor fornøjelse at arbejde med hende og vi glæder os til at følge hende i fremtiden.
Dam’s Dustaire er avlet af Erik Dam Mortensen fra Velling, som vi ønsker stort tillykke med salget.
Læs artikel om auktionen her
VI NÆRMER OS HERNING 2014 - OG HESTENE ER I TOPFORM!
I denne weekend d. 22.-23. februar, var Bjarne af sted til B-stævne i springning i Billund med Unicorn's Royalisto, hvor de startede en S* (145 cm). De viste super god form og opnåede en flot 3. plads i et stærkt felt.
Marie var af sted med Dam's Dustaire til C-stævne i dressur i Skive Rideklub og de fulgte op på succesen fra stævnet i Sydthy og vandt LA1 med hele 74,074%.
Unicorn's Royalisto er med i konkurrenceklasserne i Herning, mens Dam's Dustaire er at finde i Unghestechampionatet i dressur og til Auktionen.
Derudover har vi også Unicorn's G-star med i Unghestechampionatet i springning.
FORRYGENDE STÆVNEWEEKEND D. 1.-2.FEB!I weekenden havde vi ekvipager af sted til både dressurstævne i Sydthy Rideklub og springstævne i Ringkøbing Rideklub.
Vores 4. års beriderelev Marie Witt Poulsen havde især stor succes. Hele 7 placeringer på 8 starter blev det til:
Lørdag:
LA1 på Skikkild's Ralina 72,59% - 2. plads
LA2 på Dam's Dustaire 72,07% - 1. plads
LA2 på Lykkegårds Confidence 70,69% - 3. plads
Søndag:
LA1 på Midt-West Quarterhit 69,07% - 4. plads
LA1 på Skikkild's Ralina 69,07% - 4. plads
LA2 på Dam's Dustaire 72,41% - 1. plads
LA2 på Lykkegårds Confidence 69,66% - 2. plads
Vores 1. års beriderelev Nicolai From var også af sted med to heste og red til flere flotte procenter og opnåede en 2. plads i LA2 på Nektino med 70,37%.
Bjarne var afsted til springstævne og fik et par placeringer i LA2**:
4. plads på Aagaardens Zamina og
5. plads på Diamond 2000 Z.
På billedet ses Marie til en af de mange præmieoverrækkelser hun deltog i.
DANISH CHRISTMAS SHOW 2013
Bjarne og Unicorn's Royalisto var i år til start til Danish Christmas Show på Vilhelmsborg.
Fredag (d. 13. december) havde de en super god tur i Grand Prix tur 2 (145 cm) hvor de blev nr. 3 efter en super god 0 runde.
Vi er endnu en gang meget stolte af Royalisto!
Link til resultatlisten:
http://live.rideforbund.dk/showResults.php?staevne=STV00002340&klasse=klasse11_A&equipage=2804#.UqwRK5TL4V0.facebook
UNICORN'S G-STAR VINDER AF EGNETHEDSTEST I SPRINGNING I DV'S REGION 6!Vores hjemmeavlede 4 års vallak Unicorn's G-star e. Bøgegårdens Graf’s Stakkato/Corrado II vandt lørdag d. 2. november 2013 egnethedstest i Region 6 med de flotte karakterer 9,0-9,0-8,5-8,5, med Bjarne i sadlen.
Vi er super stolte over sejren og glæder os over at have endnu en rigtig god unghest på vej frem - og endda endnu en af egen avl.
Vi er stolte ejere og avlere!
Unicorn's Royal Diva til start til JBKEndnu en Unicorn-hest var til start og fik placering til det internationale stævne ved JBK, nemlig Unicorn's Royal Diva på 6 år.
Vi solgte Diva i juni 2011, da hun var 4 år, til Ingerane Ildjarnstad fra Norge.
Ingeranes træner Eva Ulrika Cappelen, lånte Diva til JBK og sammen blev de placeret i 135 cm.
Diva er efter Unicorn's Larissa, der har samme mor som Unicorn's Royalisto, nemlig Unicorn's Girlfriend e. Corso.
Diva's far er Royal Z II, som også er far til Unicorn's Royalisto.
Vi besluttede at lave Royal Z II afkom på Larissa, fordi det var det tætteste vi kunne komme på at lave helsøskende til Royalisto, da hans mor desværre døde da han var knap 5 mrd. gammel.
Vi nåede kun at få Larissa og Royalisto på hende.
Vi har fået 3 afkom med kombinationen Larissa/Royal Z II;
Unicorn's Royal Diva på 6 år der går internationalt spring
Unicorn's Royal Design på 5 år der går LA spring
Unicorn's Royality på 4 år, som skal til egnethedstest i november.
Vi er super glade for afkomene efter Royal Z II, De har alle den rette indstilling til arbejdet og udviser kæmpe kapacitet.
JBK - CSI Internationalt stævne d. 10.-12. oktober 2013Unicorn's Royalisto og Bjarne var til start til det internationale CSI stævne, der blev afviklet under JBK Horseshow og det blev nogle forrygende dage.
Torsdag var de til start i JBK CSI1* Big Tour, 1,35 m, hvor de fik en super flot 5. plads ud af 62 startende.
I fredagens JBK CSI1* Big Tour, 1,40 m, fik de desværre 4 fejl, men i en rigtig flot tid, der ville have givet et placering i top 5, hvis de havde været fejlfrie.
Lørdagens start i klassen JCK CSI1* Grand Prix, 1,40 m blev endnu en stor succes. Vi frygtede at Royalisto var ved at være lidt træt, men da først han kom på opvarmningen var han 100% oplagt og gik 0 fejl i hovedspringningen. Da omspringningen lå meget kort tid efter, var vi igen nervøse for, om han stadig havde energi og gejst til at gøre det færdigt, men vores nervøsitet var igen helt unødvendigt. Royalisto var oplagt igen og gik 0 fejl og endte som nr. 6 i denne Grand Prix.
Vi er meget stolte over at have en så god hest i stalden og at han er af egen avl, gør bare stoltheden endnu større.
Video fra JBK:Hovedspringning i JBK CSI1* Grand Prix 1,40 mOmspringning i JBK CSI1* Grand Prix 1,40 m(Undskyld kvaliteten - skyldes kameramandens nervøsitet.) :)
B-stævne i Ikast Rideklub d. 26.-29. september 2013
Vi har i denne weekend været af sted til landsstævne i Ikast, og weekendens helt store triumf var MA1* fredag, hvor Bjarne Mark og Unicorn's Royalisto vandt klassen!
De var også til start i S1* lørdag, hvor de red en flot nulrunde i hovedrunden, men desværre fik nogle fejl i omspringningen og derfor endte lige uden for placering.
Lørdag red de også S1* og her blev det til 4 fejl, men stadig et tilfredsstillende ridt.
Torsdag var Bjarne til start i U-LA1* på Unicorn's Royal Design, hvor det blev til en fejlfri runde.
Bjarne og Royalisto's næste store opgave bliver CSI Internationalt Stævne i Odense d. 9.-12. oktober 2013.
B-stævne på Vilhelmborg d. 6.-8. september 2013
Unicorn's Royalisto og Bjarne viste i denne weekend storform og blev placeret i alle tre klasser de startede.
Fredag blev det til en 2, plads i MA1*, ligesom det også blev til en 2. plads i lørdagens MA1*. Søndag var de til starte i S1* og her opnåede de en 5. plads.
C-stævne i Løgstrup Rideklub d. 31. august-1. august 2013
I denne weekend var vi afsted til stævne i Løgstrup med både springheste og en enkelt dressurhest.
Bjarne og Heart Of A Champion PKJ vandt LA1* springning lørdag.
I LA2** lørdag vandt Bjarne igen, denne gang på Bluff Van De Wolfsakker, mens Marie blev nr. 2 på Giorgio Armani.
Søndag havde vi Unicorn's G-star med for første gang og han klarede det rigtig flot. Han gennemførte med 0 fejl i U-LC.
I LA1* søndag fik Bjarne en 4. plads på Unicorn's Royal Design.
I dressur var Janni og Thing's Phazati De Coeur til start i MA1 og blev nr. 3 med 69,583%